Skydebanen

Hvis man går fra parkeringspladsen og ca. 200 ned af vejen findes resterne af de tre mure. Banen var præcis 200 m og på p-pladsen var der et skur, som kunne åbnes ud mod banen. Her kunne man så ligge eller stå i åbningen, og her blev skudt med salonriffel eller langdistanceriffel. Murene var beklædt med en halvmeter tørv, for at kuglerne ikke skulle slå tilbage. På de to mure længst væk fra p-pladsen, var der ophængt to skydeskiver med værdierne 1-10, hvor 10 var i midten. Når der var skydning stod der bag den forreste mur en person – ”markøren” i sikkerhed. Markørens opgave var at stå med en pind og markere, hvor man havde ramt samt oplyse om antal point, man havde fået.

Hvert år, den første søndag i august fra ca. 1940-1948, var der børnefugleskydning i mosen. Det foregik på den modsatte side af grusvejen. Det var tømreren i Horreby, der stod for arrangementet. Han lavede et træskelet med fjer på, som skulle ligne en fugl, som børnene skød efter. Børnene skød med armbrøst, og armbrøsterne var så tunge, at deres fædre var med og måtte løfte dem, så børnene kun skulle ”trykke af” på aftrækkeren. Til hver fugleskydning havde tømreren lavet et lille lotteri, hvor vinderen vandt en armbrøst – lavet og designet af tømreren. Efter børnefugleskydningen var det en tradition at der var dans i forsamlingshuset om aftenen. Det var ”Lyngorkesteret”, ved brødrene Ingvar og Levin, der spillede på hhv. harmonika og violin, som stod for musikken. De hed ”Lyngorkesteret”, fordi de var født og opvokset i et hus, der var beliggende i den sydvestlige del af mosen. Huset er i dag revet ned.