Fugle i mosen
Der er egentlig ikke nogen fuglearter, der er typiske for en højmose, men for Horreby Lyng vil vi fremhæve følgende arter: Grågås, Ravn, Rørhøg, Stor Flagspætte og Trane. De er alle arter, som ses regelmæssigt i og omkring mosen.
Grågås
Latin: Anser anser
Den er en af vores største gåsearter, og som navnet antyder, har den grå fjerdragt. Den yngler i mindre moser og søer med rørskov. Deres føde består primært af græs og urter. I sensommeren søger de ud på stubmarkerne, hvor de finder spildkorn fra høsten. I starten af 1900tallet var arten næsten udryddet i Danmark pga intenst jagttryk. Den blev efterfølgende fredet og er nu vores mest almindelige gåseart. Der findes 1-3 ynglepar i mosen.
Da gæssene, som regel er parrede for livstid, skal de ikke søge mage ved ankomsten til ynglelokaliteten. De går derfor straks i gang med at finde et velegnet redested og hævde territorium. Et par kan benytte samme redested år efter år, hvilket er en fordel, fordi de bliver stedkendte.
Ravn
Latin: Corvus corax
Ravnen er den største af vores spurvefugle og kan veje op til 1,5 kg. Fjerdragten er metallisk blåsort og den har en karakteristisk kileformet hale. Stemmen er en langtrukken ”rårk”. Ravnen er altædende, men lever primært af ådsler, syge eller svækkede dyr. Intens forfølgelse i det sidste århundrede udryddede næsten arten som dansk ynglefugl. Arten er i dag i fremgang, og der er et enkelt ynglepar i mosen.
Ravnen optræder ofte i den nordiske mytologi som Odins tro følgesvende Hugin og Munin. Før Dannebrog udgjorde ravnebanneret – en sort ravn på rød dug – danernes fane.
Trane
Latin: Grus grus
Trane. Foto: Erik Thorsen
Tranen er en askegrå fugl på op til 115cm med lange ben samt hals. Den har et vingefang på op til 230 cm. Dens hoved samt hals er sort og hvidt med en rød plet i issen. Den kan kendes på den trompeterende lyd, som oftest udstødes under flugten. Tranen lever primært af planteføde men tager også insekter og mindre dyr. Traner er uhyre sky og kan trods deres størrelse leve forbløffende skjult. De foretrækker lokaliteter med begrænset menneskelig færden. Dele af Horreby Lyng kunne derfor være en egnet ynglelokalitet. Den ses regelmæssigt i og omkring mosen, og den ses oftere i takt med at den er blevet mere almindelig i Danmark.
I parringstiden opfører Tranen danselignede trin, som også menes at have en mere generel social betydning. Når tranerne udfører deres dans, hopper de op med udspredte vinger for derefter at bukke sig mod hinanden.
Rørhøg
Latin: Circua aeruginosus
Rørhøgen ses langsomt svæve med let hævede vinger over mosen for at kaste sig over fx en mus eller småfugl. Hannens fjerdragt er iøjefaldende med brun ryg, blågråhale og svingfjer samt sorte vingespidser. Hunnen er ensfarvet mørkebrun med gul isse og skuldre. Det vurderes, at der er 1-3 ynglepar i mosen.
Som noget ret specielt har Rørhøgen flerkoneri. Hvis der er føde nok, kan en han godt have 2-3 hunner indenfor samme territorium. Der vil dog være en favorithun, som han primært hjælper med mad til ungerne, mens de andre betragtes som en sidegevinst, for at han kan øge sin ungeproduktion.
Stor Flagspætte
Latin: Dendrocopos major
Stor Flagspætte. Foto: Thomas W. Johansen
Er vores mest almindelige spætte. Den er en meget karakteristisk fugl, der med sin sort-hvide fjerdragt og rød isse ikke kan forveksles med nogen anden dansk fugl. Trommeaktiviteten, hvorved den markerer sit territorium, er størst i marts-april. Den foretrækker blandskov med udgåede træer, hvor den både hakker sit redehul og finder sin føde. Det vurderes, at der er 10-12 par i mosen.
En unik kraniekonstruktion bevirker, at fuglen ikke får hjernerystelse af at tromme på træstammer. Denne trommen kombineret med åbning af grankogler slider så meget på næbbet, at hele tre næblængder slides op i løbet af et år.
Læs mere om Stor Flagspætte
 |
Stor flagspætte, Dendrocopos major, er 23-26 cm lang og 38-44 cm i vinge-fang. Det er vores mest almindelige spætte. Reden udhugges i et udgået træ, sædvanligvis 4 m over jorden. Begge køn laver reden, som ikke har noget redemateriale bortset fra nogle spåner. I maj lægges 4-7 hvide æg, der ruges 14-16 dage af begge køn. Ungerne fodres af begge forældre, og de forlader reden efter 20-22 dage.
|
Spætter holder meget af gammel løvskov med forskellige træarter mellem hinanden, udgåede tæer, lysninger og fugtige områder. Horreby Lyng er derfor et paradis for spætter.
Den foretrukne føde i vinterhalvåret er kogler, insektlarver og edderkopper. Om sommeren består føden næsten udelukkende af insekter, som den finder i små revner under barken. Ofte hakker den op til 10 cm dybe huller ind til insektgangene i veddet og haler byttet ud med den 4 cm lange, klæbrige tunge med modhager. Kun syge og døde træer undersøges. Undertiden røver den æg og unger fra andre fugles reder.
Den lange tunge rulles sammen inde i kraniet. Tungen har klæbrige modhager og bruges til at fange insekter med.
Stor flagspætte kan med sin spraglede, sort-hvide-røde fjerdragt ikke forveksles med nogen anden dansk fugl. Hannen har en rød plet i nakken, hunnen er sort i nakken. Ungfugle har rød isse og kan forveksles med mellemflagspætten. Den ses i Danmark 0-2 gang om året, og man mener, den sidst har ynglet i landet i 1959. En anden dansk spætteart, som forventes, at ville kunne findes i mosen, er lille flagspætte der også er sort-hvid-rød, men kun på størrelse med en gråspurv. Den er en sjælden dansk ynglefugl, og den yngler i forbindelse med ellesumpe. Hvis den indfinder sig i mosen, vil den sydøstlige del være et oplagt ynglested.