Gå til hovedindhold

Træer i mosen

I en intakt højmose findes de fleste træarter i mosens randområde. I Horreby Lyng er der otte træarter, der dominerer moselandskabet. Det er Alm. Hæg, Birk, Bævreasp, Gråpil, Rødel, Skovfyr, Stilkeg og Tørst. Naturrummet er opført med træ fra mosen. Birk, Rødel og Skovfyr er anvendt som konstruktionstræ. Bævreasp som bænke ved vinduet. Stilkeg er anvendt på gulvene.

Indhold

    Almindelig Hæg

    Latin: Prunus padus


    Almindelig Hæg. Illustrator: Susanne Weitermeyer

    Alm Hæg kan blive op til 15 m høj med lange tynde udhængende grene. Den får fine hvide blomsterklaser i begyndelsen af maj. På fugtig bund danner de rodskud og laver tæt krat. De tynde grene har førhen været anvendt til tøndebånd.

     

    Birk

    Latin: Butela pubescens og Butela pendula


    Birk. Illustrator: Susanne Weitermeyer

    Birk kan blive op til 25 m høj og kendetegnes ved sin hvide stamme med sorte striber. Dunbirken har ofte heksekoste, som skyldes en svamp, der har angrebet træets knopper. Birken sætter store mængder frø. Den er meget hårdfør og er et stort problem i forbindelse med friholdelse
    af de lysåbne mosearealer. Et mellemstort birketræ kan sætte ca. 30 millioner frø på et år. Birkens kraftige saftstigning i foråret har været udnyttet til fremstilling af vin. Dens rigelige pollenproduktion skaber hvert forår problemer for allergikere.

     

    Rødel

    Latin: Alnus glutinosa


    Rødel. Illustrator: Susanne Weitermeyer

    Rødel kan blive op til 25 m høj med en stamme på op til 1 m i diameter. De modne hunrakler ligner små kogler. Den er det eneste skovtræ, der tåler at vokse på vanddækket bund i de såkaldte ellesumpe. Veddet er tidligere blevet anvendt til træskobunde.

     

    Gråpil

    Latin: Salix cinerea


    Gråpil. Illustrator: Susanne Weitermeyer

    Gråpil er et lille træ op til 6 m. Stammen er ofte nedliggende og glat. De nyeste årsskud er gråfiltede. Den blomstrer i april med gule hanrakler og grågrønne hunrakler. Gråpil har stor betydning for insekter, fordi den har honningkirtler på både han- og hunblomster, ligesom den blomstrer tidligt, hvor der ikke er meget anden føde at søge.

     

    Bævreasp

    Latin: Populus tremula


    Bæverasp. Illustrator: Susanne Weitermeyer

    Bævreasp kan blive op til 25 m høj. Bladstilken er lang og smal, hvilket bevirker, at bladene bevæger sig ved den mindste vind, hvoraf det danske artsnavn og udtrykket ”skælven som et espeløv” stammer.

     

    Skovfyr

    Latin: Pinus sylvestris


    Skovfyr. Illustrator: Susanne Weitermeyer

    Skovfyr er et højt træ op til 30 m. Skovfyr er den nåletræsart, der har størst udbredelse fra Skandinavien og helt gennem Rusland til  stillehavskysten. Den er meget nøjsom og findes på magre arealer. Pollenfund i moser vidner om, at Skovfyr var almindelig i Danmark  omkring 8.000-6.000 f.Kr. Træets gode kvalitet bevirker, at det anvendes til byggeri og møbelfremstilling.

     

    Stilkeg

    Latin: Quercus robur


    Stilkeg. Illustrator: Susanne Weitermeyer

    Stilkeg bliver 20-25 m højt. Stilkeg er vores næst vigtigste løvtræ. De næringsrige frugter – agern – brugtes tidligere til svinefoder. Eg er meget holdbart og anvendes til møbler og bygningsmaterialer.

     

    Tørst

    Latin: Frangula alnus


    Tørst. Illustrator: Susanne Weitermeyer

    Tørst er et lille træ på op til 7 m. Barken er sort med lyse striber. Tørst har haft mange anvendelser i folkemedicin som bræk- og  afføringsmiddel. Tørst er foderplante for Citronsommerfuglens larver, der hyppigt ses i mosen.