Særligt under 2. verdenskrig, da kul for alvor blev en mangelvare, påbegyndte Corselitze Gods en massiv indvinding af tørv med maskiner på deres del af mosen. Der blev etableret et system af kanaler til at afvande mosen.
Tørven blev gravet fri med håndkraft. Tørvegravene kunne være op til 3-4m dybe og tørven blev hentet op med transportbånd. Herfra blev tørven presset eller æltet i en maskine og fordelt på det tilstødende areal. Når tørven var næsten tør, blev den stablet i tårne for at tørre. Den største aftager af tørv, var sukkerfabrikken i Nykøbing Falster.
