Trusler mod højmosen - Mosens fremtid
Historisk har den største trussel mod moserne været dræning (bortledning af vand). Det første man gør, når man vil tilplante med skov, opdyrke eller indvinde tørv, er at dræne. Højmoser er relativt nemme at dræne, fordi de er højere på midten end ude i kanten, så derfor er det i princippet bare at grave en kanal, og vandet vil blive ledt ud.
Det bedste man kan gøre for at bevare højmosearealerne, er at standse den menneskelige indgriben, der har fundet sted. På kort sigt betyder det at standse afvandingen af mosen, det vil sige tilstoppe kanaler og drængrøfter, så højmosen igen får et højere vandspejl og hermed de optimale vækstmuligheder for Sphagnum mosserne.
Tilførsel af næringsstoffer er et andet væsentligt element, som ændre vækstbetingelserne for højmoseplanterne, der kun trives i et næringsfattigt miljø. I Horreby Lyng er der både tilførsel af næringsstoffer via luften samt via drænvand. Ved tilførsel af næringsstoffer som kvælstof fra luften kan man måle, at Horreby Lyng er påvirket.
Næringsstofnedfaldet af kvælstof fra luften stammer fra en kombination fra fjern-og nærtliggende industrivirksomheder samt fra husdyrbrug. Tilførsel af næringsrigt drænvand til mosen fremmer væksten af plantearter, der ellers ikke vil vokse i dette næringsfattige miljø. Planter som begunstiges af næringsrigt vand, udkonkurrerer de plantearter, der er hjemmehørende i højmosen. På sigt kan man hjælpe mosen, ved at stoppe tilførslen af næringsrigt drænvand og ved at sikre, at landbruget kan få ledt deres drænvand væk fra markerne uden om mosen.
Hør og se hvilken betydning klimaet har for højmosen
